Hvad skal dit barn hedde? – find de mest populære navne

Det er en stor beslutning at skulle finde et navn til sit barn. Navnet kommer til at betyde meget hele livet, da det er med til at forme barnets identitet. Det kan være en svær opgave at finde et navn til et barn, som du endnu ikke har set, og ikke alle kan finde et passende navn, før barnet bliver født. Der kan selvfølgelig også være tilfælde, hvor der er flere navne, som de kommende forældre godt kan lide og ikke kan blive enige om. Nogle børn ender der ofte med at få både fornavn og mellemnavn. Hvad skal dit barn hedde? – find frem til de mest populære navne og få inspiration til, hvad dit barn skal hedde.

Hvorfor er nogle navne mere populære end andre?

Nogle pigenavne går igen gennem flere generationer og ligger altid blandt de mest populære navne på listen, mens andre pigenavne skiftes ud i popularitet. Der kan være flere forklaringer på, hvorfor navne bliver populære, hvor der er mange børn, som hedder det samme. Dels kan det være tiden, og hvad der klinger godt i et moderne sprog, og dels kan det være, at der opstår en tendens til, at nogle bestemte unikke navne bliver populære. Nogle pigenavne går også igen, fordi bedsteforældre eller tidligere generationer har haft navnet, da de levede, og så vil forældrene gerne mindes de personer ved at bruge navnet igen. Derudover er der gammeldags navne, som også kan være populære, fordi de bærer noget historisk med sig som for eksempel kongelige navne eller navne, der stammer fra de nordiske guder.     

Hvad må du kalde dit barn?

Alle navne skal være godkendte. Det er ikke tilladt at kalde sit barn for noget volapyk. Så hvis du overvejer at finde et unikt navn, som ingen eller meget få andre hedder, så er det en god idé at tjekke, om du må kalde dit barn for det navn. Der er kommet mange nye navne til i takt med større internationalisering og folk med flere forskellige kulturelle baggrunde er kommet til Danmark. Samtidig er der navne, som fungerer godt internationalt, hvis navnets ordlyd er det samme i andre lande. Ser du for dig, at dit barn kommer til at begå sig i internationale sammenhænge, kan det være en fordel med et navn, der kan udtales på engelsk, så det ikke skal staves hele tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *